Netop nu, medens folk fra al verdens lande er samlet i København for at drøfte klimaet, og især hvad man vil gøre ved det, lyder overskriften på en af DOF’s nyheder: “Danske fugle vintertælles fra 4.000 punkter i hele landet”
Videre hedder det: “Flere end 200 rutinerede fugletællere vil i perioden fra 20. december og en måned frem være flittige i felten for at tælle fugle på 280 ruter jævnt fordelt i alle typer af natur i Danmark”.
Og hvad har de to ting så med hinanden at gøre?
Jo, nyheden fra DOF omhandler det, at DOF mangeårige punkttællingsprogram for denne sæson gennemføres netop nu mellem d. 20. december og d. 20. januar, og netop med punkttællingsprogrammet har du også en mulighed for at yde et lille bidrag.
Punkttællingsprogrammet må nok siges at være den eneste reelle mulighed, vi har for at give et retvisende billede af fuglebestandenes udvikling, og netop denne udvikling kan bruges som en af indikatorerne for klimaudviklingen og hvad den betyder for vores natur.
Vi skulle imidlertid gerne være mange flere, således at resultatet bliver endnu bedre.
Meld dig derfor allerede nu til at deltage, du kan sagtens nå at være med allerede fra denne tælling.
Vil du læse lidt mere først, så se DOF’ hjemmeside http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=701
Tilmelding kan ske pr. telefon 86285614 til Ole Jensen, via vores kontaktside her, eller ved henvendelse direkte til fuglenes hus.
