Kan du bruge 10.000 kr.?

Skrevet af Ole Jensen. Publiceret 29. marts 2010

DOF Østjylland har igen i 2010 afsat 10.000 kr. til støtte for projekter i området til gavn for fuglene.

Går du derfor med en ide til et projekt, du kunne tænke dig at gennemføre, er chancen der nu for at få støtte til dette.

Projektet skal opfylde følgende kriterier:
- Tilskud kan søges af DOF-medlemmer bosiddende i lokalafdelingens område.
- Projektet skal finde sted indenfor lokalafdelingens område.
- Resultatet forventes så vidt muligt afrapporteret i Søravnen, eller med en artikel til vores hjemmeside.

Eksempler på projekter der kunne tænkes gennemført med støtte fra denne pulje kunne være:
- Udgivelse af rapport fra en udvalgt fuglelokalitet.
- Kortlægning af ynglelokaliteter for en udvalgt art, herunder tilskud til kørsel.
- Gennemførelse af træk- eller ynglefugletællinger på en lokalitet hvortil der kræves særlig transport (f.eks. Anholt eller Hjelm).
- Anlæggelse eller forbedring af sti til en fuglelokalitet.
- Opførelse af skjul
- Opsætning af skilte eller plakater i forbindelse med en fuglelokalitet.
- Oprensning og bortkørsel af affald fra en fuglelokalitet.
- Beplantning eller rydning af opvækst.

Der er sikkert mange andre muligheder, men husk at nogle muligvis kan kræve tilladelse fra kommune eller anden myndighed. Lokalbestyrelsen kan evt. være behjælpelig hermed.

Fristerne for at søge i 2010 er 1.juni og 1.oktober.  Ansøgning skal ske skriftligt og tildeling/afslag meddeles skriftligt. Ansøgning skal indeholde et simpelt budget for det projekt, der søges til. Udbetaling sker på baggrund af bilag for faktiske afholdte udgifter. Vi vil lægge vægt på at støtte projekter, der indeholder elementer af formidling til offentligheden af fuglene og DOF. Bestyrelsen forbeholder sig ret til at vælge blandt de indsendte ansøgninger og til at afvise alle ansøgninger.

Ansøgning skal ske skriftligt til DOF Østjylland v. Jens Bonde Poulsen, Hevringvej 24, Hevring, 8950 Ørsted, gerne pr. mail (klik for at få vist emailadressen)

Bestyrelsen