Kolonirugende kystfugle

Treskelbakkeholm i Mariager Fjord - en af landets vigtigste fugleøer.

Øen Treskelbakkeholm i Mariager Fjord, en af de vigtigste lokaliteter for koloniynglende fugle i Danmark. Øen optælles hvert år af personale fra Skov- og Naturstyrelsen og frivillige fra DOF. Data kan ses i dofbasen. Foto: Peter Lange

Danmarks Miljøundersøgelser og DOF starter nyt projekt

For flere af de danske kolonirugende kystfugle er vores viden om deres forekomst og om forholdene på deres ynglesteder meget begrænset. Derfor har DMU med støtte fra DOF startet et projekt, der har til formål at få klarhed over bestandenes udvikling, nuværende størrelse og trusler.

Hvad skal gøres.

Her i 2010 skal der registreres yngleforekomster af ederfugl, fjordterne, havterne, splitterne, hættemåge, sildemåge, sølvmåge, stormmåge, svartbag og tejst i Danmark. Der skal også indsamles oplysninger om forholdene på ynglelokaliteterne. Resultaterne bliver offentliggjort i bl.a. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT).

Hvad kan du gøre.

DMU efterlyser nu personer, der vil hjælpe med at registrere ynglende ederfugl og/eller måger og terner. Man skal kontakte DMU og oplyse, hvilke lokaliteter man kan dække, og hvilke kolonirugende kystfugle der findes på lokaliteterne. Det er også vigtigt at få at vide, om der skal søges om tilladelse til færdsel i området i fuglenes yngletid.
DMU har mulighed for at udbetale en godtgørelse på 150 kr pr besøg pr lokalitet, og dækker udgifter til kørsel og eventuel anden transport.

Hvornår og hvordan skal der tælles.

Ynglende ederfugle skal helst optælles i slutningen af april eller begyndelsen af maj. Ynglende terner og måger skal optælles inden for perioden 15.-27. maj. For en række lokaliteter med terner vil det være relevant at supplere med et senere besøg.
Deltagerne vil få udleveret en optællingsvejledning.

Interesserede skal kontakte
Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm på DMU, Kalø.

Thomas Bregnballe (8920 1517 eller 4020 3228) mail: tb(a)dmu.dk
Thomas Eske Holm (8920 1724) mail: teh(a)dmu.dk

Dette indlæg blev udgivet i Projekter og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en besked

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>