Vibeke har sendt disse fotos af begivenheden til dofoj.dk.

Reden viste sig at rumme 2 unger, som også var tilfældet sidste år. Forældrefuglene er identiske med sidste års ynglepar og har således opfostret i alt 4 unger

Vejningen og målingen af ungerne viste at der var tale om én 44 dage gammel unge af hankøn, vægt 4,250 kg samt én 45 dage gammel unge af hunkøn, vægt 5,05 kg.

Begge unger fik en ZM ring med nummerkode på højre ben og årets farve rød over sort på venstre ben.

Ringmærkningen forløb uden problemer og ungerne opførte sig utroligt rolige under hele processen.

Mens vi var ved at ringmærke den sidste af ungerne, ankom den ene af de gamle fugle til redelokaliteten. Også den forholdt sig bemærkelsesværdig rolig.

Vurderet ud fra ungernes alder på ringmærkningstidspunktet må æglægning være sket i perioden den 11.- 13. marts. Hvis man regner med en gennemsnitlig rugetid på ca. 38 dage, må klækning have fundet sted i perioden den 19.- 20. april.

[Show as slideshow]

Klatring til reden. Foto: Bo Ryge Sørensen

Ringmærker Kim Skelmose ved reden

Ørneunger på rede. Foto: Erik P. Nielsen

Udsigt. Foto: Erik P. Nielsen

Reden er etableret med en gammel ravnerede som fundament, og anlagt i ca. 25 – 27 meters højde. Reden blev ved samme lejlighed opmålt. Reden som var ellipseformet viste sig at være 1,10 m i højden og 2 m på den bredeste del af reden. Samtidig blev der indsamlet bytterester og fjer til senere dna-analyse.

Som det var tilfældet sidste år, blev der i samarbejde med skovejeren og de kommunale myndigheder oprettet en færdselsfri beskyttelseszone omkring reden. Beskyttelseszonen blev afmærket med officielle skilte, som tydeligt gør opmærksom på adgangsforbudet og baggrunden herfor. Derudover blev der iværksat en løbende overvågning af reden m.h.p., at følge udviklingen. Alt tyder på, at beskyttelseszonen og skiltningen er blevet respekteret.

Tak til skovejeren og Silkeborg Kommune for det gode samarbejde samt til ringmærkerne Lars Ulrich Rasmussen og Kim Skelmose. Og sidst men ikke mindst en stor tak til Erik P. Nielsen for professionel assistance under klatringen til reden. Uden EPN´s hjælp, var projektet ikke lykkedes.

På vegne af Projekt Ørn
Bo Ryge Sørensen

Kirkeugle. Foto: Benny Kristensen

Kirkeuglen er i fare for at forsvinde som dansk ynglefugl. I Østjylland findes måske stadig nogle spredte ynglepar omkring Randers og på Djursland? Deltagere efterlyses til koordineret lytteaktion “Uglelyt 2011″ i marts-april!

Registrering og kortlægning af Kirkeugle

Som I sikkert allerede ved, er Kirkeuglen på vej til at forsvinde som dansk ynglefugl.

I Himmerland findes der dog endnu en bestand, der vil have mulighed for at overleve, mens det frygtes at de øvrige mere perifere bestande snart vil forsvinde.

Det er derfor af afgørende betydning at få registreret de tilbageværende fugle.

Der vil derfor i den kommende sæson blive iværksat en målrettet registrering/eftersøgning.

I Himmerland og Nordjylland er der pt. samlet 30 frivillige personer til at eftersøge uglen og det er fantastisk.

Det kunne være spændende også at eftersøge kirkeuglen i hele Østjylland. Første prioritet er at eftersøge den i dens kerneområder omkring Randers i et bælte mod Viborg, samt på Djursland og i Favrskov kommune.  Bl.a. med håb om at afdække om Randersbestanden fortsat har kontakt med bestanden i Vesthimmerland.

Kan du afse 4 x 3 timer i marts-april? Så kan du gøre en stor forskel!

Om kortlægningen:

• Iværksat af Projekt Kirkeugle/ Hjælp kirkeuglen (det grønne partnerskab) + Lars Pommerencke.
• Periode: Primo marts til ultimo april (evt. ind i maj, hvis vejret driller).
• Du får tildelt en fast rute med 10 – 12 playback punkter.
• Ruten koordinerer vi sammen, således at dit lokalkendskab udnyttes.
• Lars Pommerencke leverer en grundig feltvejledning med diverse oplysninger.
• Du får en CD stillet til rådighed, som er udarbejdet til dette formål. (Cd’en kan du evt. ændre til mp3 format til din mobiltelefon/mp3 afspiller)

Når jeg har et samlet overblik over deltagere, vil der snarest blive indkaldt til et opstartsmøde i Østjylland sammen med Svend Lassen,  Lars Pommerencke og undertegnede.

Hvis du er frisk, så kontakt mig – Tilmelding haster!

Benny Kristensen, DOF artsansvarlig caretaker, tlf.: 40 35 45 16 – mail: bennysnatur@gmail.com

Svend Lassen, Koordinator og Projektleder, Skov- og landskabsingeniør Agri Nord, tlf: 9998 9739/ 6120 7717 – mail: svl@agrinord.dk

Den ene af de unge havørne. Foto: Poul Erik Niebuhr

Havørneparret i det midtjyske søhøjland har fået to unger på vingerne i år. Redekoordinator Bo Ryge Sørensen har sendt os følgende beretning.

Det Midtjyske Søhøjland rummede i 1800-tallet en række fine ynglelokaliteter, og arten angives som hyppigt forekommende ved alle større søer
Det sidste ynglepar herfra stammer angiveligt fra 1885, hvor bl.a. Silkeborg Sønderskov husede et par, hvorefter arten forsvandt som ynglefugl i Søhøjlandet, og dermed fra indlandslokaliteterne i det hele taget.

Havørnen var en relativ almindelig rovfugl i det danske landskab i begyndelsen af 1800 tallet, men blev ligesom mange af de andre danske rovfuglearter hårdt forfulgt, og med dens langsomme formeringsevne til slut udryddet som ynglefugl i begyndelsen af 1900 tallet.
Havørnen genindvandrede som dansk ynglefugl i 1996

Havørnen er Nordeuropas største rovfugl, og med sit gigantiske vingefang er fuglen imponerende at skue. Blandt ornitologer er den kendt som “den flyvende dør” pga. de stive, brede, rektangulære vinger og den korte, kileformede hale. Hos de gamle fugle er halen renhvid og hovedet lyst med kraftig gult næb. Unge fugle er mørke og med mørkt næb

I nyere tid har havørnen op gennem 1960′erne optrådt meget sporadisk og uregelmæssigt og siden 1980érne som en mere regelmæssigt vintergæst i Søhøjlandet. Og i løbet af de seneste 10 år er havørne observeret året rundt, især ved de større søer i Søhøjlandet.

I 2009 etablerede et havørnepar sig ved en af de større søer i Søhøjlandet. Men af uforklarlige grunde mistede parret deres eneste unge, og forlod efterfølgende den pågældende redelokalitet.

Men i år lykkedes det. Havørneparret har i 2010 ynglet med succes i Silkeborg Kommune, og fået 2 unger på vingerne. Parret, der er identisk med sidste års ynglepar, anlagde i vinterhalvåret 2009/2010 en ny rede i en ca. 200 år gammel bøg, ca. 3,5 km nordvest for den gamle rede.
Reden er etableret med en gammel ravnerede som fundament, og anlagt i ca. 25 meters højde.

[Show as slideshow]

Havørnereden

Fællesspisning

Gammel havørn med føde til ungerne

I samarbejde med skovejeren og de kommunale myndigheder blev der oprettet en færdselsfri beskyttelseszone omkring reden. Beskyttelseszonen blev afmærket med officielle skilte, som tydeligt gør opmærksom på adgangsforbudet og baggrunden herfor. Derudover blev der iværksat en løbende overvågning af reden m.h.p., at følge udviklingen. Alt tyder på, at beskyttelseszonen og skiltningen er blevet respekteret.

Efter løvspring var det ikke længere muligt, at observere aktiviteterne på reden. Skovejeren blev derfor anmodet om tilladelse til at besigtige reden. Formålet med besigtigelsen var, at fastslå parrets ynglesucces samt indsamle eventuelle bytterester og fjer til Dna-analyse på jordbunden under reden.

Ved besigtigelsen kunne det konstateres, at reden rummede 2 ca. 60-65 dage gamle unger. Som følge af den meget kraftige underskov af selvforyngelse i bevoksningen omkring redetræet, og som stort set skjuler alt, fandtes hverken bytterester eller fældefjer under og omkring redetræet.

Den 22. juli sås den ældste af ungerne på sin første flyvetur. Ungen fløj lavt over terrænet langs skovbrynet mod øst hvor den, ikke særlig elegant, landede i en gren hængende med hovedet nedad. Her hang den et stykke tid før den fik sluppet sit tag og satte sig tilrette i noget buskads. Senere fløj den videre østover og forsvandt ind i skoven øst for redetræet.
Den yngste af ungerne forlod reden sent på dagen den 24. juli eller tidlig morgen den 25. juli. Begge ungfugle er efterfølgende set og hørt i området omkring redelokaliteten og er i skrivende stund fortsat knyttet til skoven omkring redelokaliteten, hvor de fodres af forældrefuglene.

På vegne af Projekt Ørn
Bo Ryge Sørensen

Ynglebestanden begyndte i starten af 1970-erne at rykke mod syd fra de arktiske ynglepladser, og etablerede en bestand i de Baltiske lande og en ”forpost” i 1972 på Gotland (Madsen et. al. 1999). Herfra har den spredt sig til Øland over det sydlige Sverige og nåede i begyndelsen af 1990-erne også Danmark. Her blev de første ynglepar registreret i 1992 på Saltholm (Grell 1998). Siden er bestanden hér steget meget voldsom, så der i 2008 ynglede mindst 1320 par (Christensen & Lange 2009). Foruden denne faste bestand er noteret sporadisk forekommende ynglepar på ca. 10 lokaliteter spredt over det sydlige Danmark (f.eks Grell 1998 og www.dofbasen.dk).

Østjylland

De registrerede ynglepar omfatter ikke Østjylland, her er arten kun truffet på gennemtræk. Af lokalrapporterne fremgår det, at arten optræder meget svingende i det østjyske afhængig af vejrforholdene i forbindelse med gennemtrækket – dog med en klar tendens til stigende antal (figur 1), så der nu årligt tælles 3-4000 i træktiden. Det meget høje antal i 1993 på ca. 10.000 fugle skyldes specielle vejrforhold under efterårstrækket, som bevirkede at der den 29. september passerede i tusindvis af Bramgæs og andre gåsearter over Østjylland (Lokalrapport 1993).

Figur 1. Udtræk fra lokalrapporterne i perioden 1990-2008 viser det svingende antal observationer, som gøres af Bramgås i Østjylland (fra Fugle i Århus Amt 1990-2006 og Fugle i Østjylland 2007-2008).

Selv om det har været ventet de senere år, er der hidtil ikke konstateret ynglefugle i Østjylland frem til 2008. Men i 2009 blev der på Hov Røn ved Odder i foråret, under ynglefugleoptælling på øen, registreret en Bramgås ”holde vagt” – en adfærd, som tyder på yngel (pers. medl. J. Gregersen). Der blev dog ikke senere fulgt op på observationen.

I 2010 var jeg så heldig at være med på optælling på Hov Røn i forbindelse med Danmarks Miljøundersøgelsers store projekt med optælling af kolonirugende fugle. I den forbindelse blev der på øen registreret et ynglepar af Bramgås med 7 middelstore gæslinger. Det bliver spændende, om arten vil bide sig fast her, og starte en ekspansion i det østjyske område, eller om der er en ”enlig svale”, som det er set flere andre steder i Danmark.

Bramgås, Hou Røn den 17. maj 2010 (Foto: Henning Ettrup).

Litteratur

Christensen, J.S. & Lange, P. 2009: Fugleåret 2008. DOF
Grell, M. 1998: Fuglenes Danmark. GAD.
Madsen, J; Cracknell, G. & Fox, T. 1999: Goose populations of the Western Palearctic. DMU.
samt Fugle i Århus 1990 til 2006 og Fugle i Østjylland 2007-2008.

Flittige Rune Søe Neergaard fandt fredag eftermiddag en Gråvinget måge på Pier 1 midt i Århus havn.

Rune har den seneste måned præsteret af finde og dokumentere flere Kaspiske måger og en Middelhavssølvmåge i Århus-området, men at finde en Gråvinget måge er noget af et scoop! Arten er ikke tidligere set i Danmark og kun 4 gange tidligere i Europa!

Man vil i weekenden uden tvivl kunne opleve den hidtil største samling af ornitologer på Århus havn!

Se Runes fotos og beretning fra fundet på linket:

http://aarhusbirder.blogspot.com/2009/11/endelig-mega-pa-arhus-havn.html

Gærdesmutte. Foto: MJH. (klik for stort billede)

En Gærdesmutte ringmærket ved Brabrand sø har sat ny dansk aldersrekord blandt ringmærkede Gærdesmutter.

Siden foråret 2006 har en gruppe af Zoologisk Museums ringmærkere benyttet sydsiden af Brabrand sø til fangst og ringmærkning af småfugle. Med udgangspunkt fra arealet ved Stavtrup Vandværk er der placeret 10 stk. 10-meter net. De er fordelt i områder med ren rørskov og omkring opvoksende småkrat af rødel, pil og enkelte birketræer. Området er lidt øst for Stavtrup Fugletårn og kan overskues fra tårnet.

Udover viden om fuglenes træk generelt, giver ringmærkningen også mulighed for at samle data om de enkelte fugle, herunder også om deres alder.

Et eksempel herpå, er en Gærdesmutte, som er blevet fanget flere gange. Den er således fanget første gang d. 4. maj 2006 og senest genfanget d. 19. oktober 2009 (tabel 1).

Tabel 1: Fangstdata på Gærdesmutte …503.

Da …503 var en gammel fugl ved første fangst i maj 2006, er den altså klækket i sommeren 2005 eller tidligere. Det betyder, at dens alder her i oktober 2009 er mindst 4 år.

Iflg. Dansk Trækfugleatlas (Bønløkke et.al. 2006) er den hidtil ældste dansk ringmærkede Gærdesmutte min. 3 år og 9 måneder. Denne fugl blev mærket ved København d. 1. juni 1948 og skudt samme sted 6. april 1951!

Som det fremgår af ovenstående data, gik der over 2 år fra mærkningen af …503 til vi så fuglen igen. Til gengæld har vi genfanget fuglen flere gange i år, både midt i yngletiden og i efteråret.
Den har været i meget fin kondition ved alle fangster og ser altså ud til at klare sig godt trods den efterhånden høje alder.

De 4 forskellige net-numre betyder, at fuglen bevæger sig i området, både i rørskov og i krat.

Gennem de 4 år med fangst i området har vi i alt ringmærket 67 Gærdesmutter, hvoraf flere er genfanget. Fordelingen af fugle genfanget første gang fordelt på år efter mærkning fremgår af figur 1.

Fig. 1. Antal Gærdesmutter ringmærket og antal genfanget første gang henholdsvis et, to eller tre år efter mærkningen (der er genfanget 10 forskellige individer).

Med 2 fugle ud af 67, der har overlevet i 3 år, kan det godt undre, at den danske aldersrekord har holdt siden 1951. Der er trods alt ringmærket mange tusinde Gærdesmutter i Danmark i de sidste 50 år.

Vores anden fugl med 3 år på bagen er …822 og den blev mærket som ungfugl i september 2006.

Fangstdata på Gærdesmutte …822.

Efter at fuglen var til stede i ringmærkningsområdet gennem både ynglesæson og efteråret 2008, er fangsten d. 19. oktober 2009 første gang vi ser fuglen i år.

Sammenholdt med data fra …503 kunne det tyde på, at Gærdesmutter ikke er helt trofaste mod gamle ynglepladser, men kan flytte territorier fra år til år.

Netop i forårs- og sommerperioder ringmærker vi på en standardiseret måde, så chancen for at fange en ynglefugl i området er ens fra år til år.

Med genfangst den 19. oktober af 2 fugle mærket i 2006 har vi en god chance for at Brabrand Sø kan udbygge aldersrekorden næste år. Specielt da begge fugle var i god kondition.

At Gærdesmutten kan blive ældre vidner den europæiske aldersrekord om. Den er fra Storbritannien og er på 6 år og 9 måneder.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Danmarks Ringmærkerforening for økonomisk støtte til indkøb af net og netstænger. Bl.a. via midler fra Friluftsrådet og DOF Videnskabeligt Udvalg.

Vand og Spildevand, Århus Kommune takkes for tilladelse til at benytte området til ringmærkning. Vand og Spildevand har derudover stillet et nedlagt pumpehus til rådighed, hvilket har gjort mange ting lettere for ringmærkningsprojektet.

Henning Ettrup takkes for at få startet det hele i 2006 bl.a. med kontakten til kommunen.

Endelig takkes alle deltagende ringmærkere for mange timer i godt selskab og inspirerende samtaler i ventetider på fangst af fuglene.

Litteratur:
Bønlykke, J.; Madsen J.J.; Thorup K.; Pedersen K.T.; Bjerrum M. & Rahbek C. 2006: Dansk Trækfugleatlas. Rhodos.

Links:
Danmarks Ringmærkerforening: www.ringmaerkning.dk

Gul Vipstjert april 2009. Foto: Morten Jenrich Hansen

Den 3.-4. april blev dagene, hvor de første langdistancetrækkere indfandt sig i Østjylland igen. På de 2 dage blev der således registreret årets første landsvale og digesvale, mens også rødtoppet fuglekonge, ringdrossel, pungmejse, munk og stenpikker dukkede op.

Derpå fulgte en lidt stille uge, hvor både den første skovpiber og sågar gulirisk dog registreredes. Den 10. april skete der igen noget – og denne gang med ankomst af en af de mest talrige, nemlig løvsanger. Rødstjert og mursejler(!) er også rapporteret på denne dato. Dagen efter ses endelig den tredje svaleart, da den første bysvale pludseligt drøner rundt.

Det helt utrolige vejr med en meget lang periode med syd-sydøstenvind og masser af varme og dermed ret tidligt løvspring har ført meget godt med sig, og allerede d. 12. ses årets første gærdesanger, samt gul vipstjert og ikke mindst en vendehals på NØ-Djursland.

Skovsanger og broget fluesnapper vil ikke holde sig tilbage, og begge dukker op så tidligt som d. 13. april. Dermed overhalede de en anden art, der plejer at være tidligt på færde; savisanger. Første savisanger er for en gangs skyld ikke ved Brabrand Søs vestende, men derimod i Hornbæk Enge nær Randers.

De næste, der myldrer ind over os bliver nok arter som rørsanger, sivsanger og græshoppesanger, og hvis dette fantastiske vejr holder lidt endnu, kan vi også være heldige at opleve lettere usædvanlige aprilforekomster af arter som tornsanger, havesanger og grå fluesnapper, måske endda en rødrygget tornskade kunne melde sin ankomst – hvis og hvis…

Lige nu ser det ud til, at vi fortsat kan sole os til en gang midt i næste uge, hvor et omslag kan være på vej. Uanset vind og vejr, så er det altså NU, det er allerbedst derude. Det myldrer af liv! Smid alt, hvad I har i hænderne, og skynd jer ud – der er garanti for god underholdning!