Om lørdagen deltog ca. 20 og om søndagen ca. 30 i observationerne ved Gjerrild og andre gode lokaliteter langs kysten. Deltagerne kom fra hele landet, men dog flest fra Østjylland.

Deltagere ved Gjerrild Nordstrand. Foto: Per Reng

Til DOFbasen blev indmeldt 91 arter heraf 11 rovfuglearter bl. a. fiskeørn, vandrefalk og duehøg, men musvåger var den dominerende art med flere hundrede observationer.
Udover rovfuglene var der mosehornugle og mange observationer af småfugle bl. a. vendehals, ringdrossel og en tidlig landsvale.

Af vandfugle kan nævnes havlit, tejst og vandrikse.

Der planlægges også fugletræf den 13. og 14. april i 2013. Nærmere oplysninger vil komme på dofoj.dk under ”Ture og møder”.

Væth Enge

Netop nu er vandstanden høj og variationen af vandfugle er meget fin. Det anbefales at tage en tur ud i naturen i juledagene for at nyde det herlige landskab og alle de rastende fugle.

Området er delvist ejet af vore alle sammens pengetank Aage W. Jensens Fonde samt enkelte lokale.

I Væth by er skilte som viser ned i området. Som fodgænger har man fine muligheder, og jeg anbefaler at man lader bilen stå ved asfaltvejen, for så at begive sig af sted til fods de to-tre kilometer som en rundtur bliver til.

Der er flere måder at komme ned og kigge ud over området nemlig fra den nordøstlige kant hvor et hjulspor efter en bom fører ned til et lille fritidshus. Herfra vil man få et udsyn som dog er bedst om morgenen og i formiddagstimerne, da man ellers vil få problemer med modlys. Nærværende billede er taget her.

Fra selve Væth by fører et hjulspor ned mod engene og giver midtvejs især midt på dagen et fortrinligt overblik over hele den østlige del af området, men husk at benytte apostlenes heste, da vi gerne skulle bevare det fine forhold til lodsejerne.

Randers Kommune har i samarbejde med A. W. Jensens Fonde foranstaltet en optælling af områdets fugleliv med et interval på en måned gennem foreløbig de næste fem år. Disse tællinger foregår efter en i forvejen aftalt og standardiseret metode således at tallene gennem årene bliver sammenlignelige. Man kan via DOFBASEN følge udviklingen i disse tællinger. I øvrigt er disse tællinger en del af et større optællingsprogram som gennem de næste år skal dokumentere fuglelivet udvikling foruden i Væth også i Hornbæk og i Vorup Enge. Resultaterne er planlagt til at udkomme i bogform engang i fremtiden gennem Naturforvaltningen i Randers Kommune.

Søndag havde jeg denne december måneds tælling som bød på 18 arter med krikand som engenes mest talrige art og knopsvaner, sangsvaner, canadagæs, og grågæs som de største arter.

God tur!

Vi ses derude.

Hvis du vil vide mere om Væth Enge kan du finde information incl. kort på Aage V. Jensen Fonde.

Opførelsen af tårnet er støttet økonomisk af DOF Østjylland, og Syddjurs Kommune har bidraget med de nødvendige tilladelser.

Via dette link til DOFbasen kan du se hvad der er set i området indenfor det seneste år.

Tårnets placering fremgår af dette kort

I anledning af at tårnet nu er færdigt, inviteres til indvielse på lørdag d. 19. september kl. 13-15.  Adgang til tårnet sker af grusvej lige nord for Ballevej 9, der vil i dagens anledning være muligt at parkere på græsmarken.

Der vil være en øl eller vand og lidt mundgodt til de fremmødte.

Alle er velkomne! med venlig hilsen Pia & Jørgen samt DOF Østjylland

På en grå og blæsende dag d. 26. maj fik jeg fotograferet Fiskeørnen, mens den jagede af flere omgange.
P.g.a. af gråvejret blev fotokvaliteten ikke den bedste, men jeg håber alligevel, at det er interessant at se, hvor stor en Brasen, der kan hentes op fra vandet.
Fiskeørnen måtte dog slippe fisken igen, da både krager og måger begyndte at blande sig.

Det sidste Fiskeørn foto er fra 20. juni og viser samme individ som i maj.
Læg mærke til den manglende midterste halefjer. Et kendetegn, der er let at se!
Det vil være en stor hjælp, hvis man noterer dette i bemærkninger ved indtastning af observationer i DOF-basen.
Det kan være med til at finde ud af, om mere end et individ benytter området gennem sommeren.

Årslev engsø har i øvrigt mindst 2 ræve-familier og de voksne ræve ses ofte på jagt i de åbne områder med vade-flader. Rævene har indtil videre præderet både Knopsvane- og Klyde-reder, men selvom de er hårde ved fuglene, kan en morgentur i området give gode muligheder for at nyde et af vores store rovdyr i naturen.
Bl.a. oplevelsen af ”ømme” situationer, hvor en ræv er hårdt presset for at markere territorium!

Vel mødt til oplevelser i den lokale natur!

Morten Jenrich Hansen

Artikel:
Bo Ryge Sørensen, Projekt Ørn

Fotos: Kim Skelmose

Havørn. Ynglehannen fra området

Det Midtjyske Søhøjland rummede i 1800-tallet en række fine ynglelokaliteter, og arten angives som hyppigt forekommende ved alle større søer.

Det sidste ynglepar herfra stammer angiveligt fra 1885, hvor Ry Sønderskov husede et par, hvorefter arten forsvandt som ynglefugl i Søhøjlandet.

Havørnen var en relativ almindelig rovfugl
i det danske landskab i begyndelsen af 1800 tallet, men blev ligesom mange af de andre danske rovfuglearter hårdt forfulgt, og med dens langsomme formeringsevne til slut udryddet som ynglefugl i begyndelsen af 1900 tallet.

Havørnen genindvandrede som dansk ynglefugl i 1996 

Havørnen er Nordeuropas største rovfugl, og med sit gigantiske vingefang er fuglen imponerende at skue. Blandt ornitologer er den kendt som “den flyvende dør” pga. de stive, brede, rektangulære vinger og den korte, kileformede hale, som er hvid hos udvoksede fugle.

I nyere tid har havørnen op gennem 1960érne optrådt meget sporadisk og uregelmæssigt og siden 1980érne som en mere regelmæssigt vintergæst i Søhøjlandet. Og i løbet af de seneste
10 år er havørne observeret året rundt, især ved de større søer i Søhøjlandet.

Udsigt fra et havørneperspektiv (taget fra reden efter denne var forladt)

I vinterhalvåret 2006/2007 begyndte
et par havørne at opholde sig stationært ved en af de større søer i Søhøjlandet. Fuglene sås regelmæssigt sammen.
Og deres adfærd antydede, at et ynglepar var under opsejling. Alligevel skulle der gå endnu nogle år, før det blev en realitet.

I januar 2009 blev der fundet en havørnerede nær den pågældende sø.

Efterfølgende blev skovejeren kontaktet og området blev med skiltning og træstammer på tværs af skovvejen lukket for færdsel. En lille gruppe under DOF´s Projekt Ørn blev etableret m.h.p.,
at følge og overvåge parret.

Desværre blev afspærringen og skiltningen omkring redelokaliteten ikke respekteres af alle,
der færdedes i skoven. Dette gjaldt især mountainbikere, som i et par tilfælde er rapporteret cyklende igennem området, på trods af beskyttelsesforanstaltningerne.

I slutningen af marts påbegyndte parret rugningen og omkring 1. maj klækkede det første og måske eneste æg, og der blev observeret fodring.

Samme fugl, mobbes af sølvmåge

De enkelte æg lægges med intervaller på 2 til 5 døgn, og da hunnen starter med rugningen med
1. ægs lægning, klækker ungerne ikke samtidig. Kuldstørrelsen varierer normalt mellem 1 og 3 æg. Rugetiden varierer mellem 38 og 42 dage.
I gennemsnit 38 dage.

Alt så således ud til at skulle lykkes og vi afventede blot, at se det første forpjuskede hoved af en havørneunge stikke op over redekanten.

Imidlertid gik et eller andet galt. Mandag den 11. maj kunne det konstateres, at parret tilsyneladende havde forladt reden og redelokaliteten.

En af observatørerne i vores lille overvågningsgruppe havde samme dags morgen observeret på reden, men ingen havørne set, hverken på reden eller i redelokaliteten.

En yderst foruroligende melding som hurtigt blev fulgt op med flere observationer af reden. Desværre med samme resultat. Intet liv på eller ved reden!

Med tilladelse fra skovejeren og hjælp fra to af skovens medarbejdere blev redetræet entret og reden undersøgt for om muligt, at få et fingerpeg om hvad der kunne være årsagen til, at parret havde opgivet stedet og deres afkom.

Materiale fundet i reden. Fældefjer, rugedun, ikke artsbestemte fjer og rester af et klækket havørneæg

I reden fandtes mange fiskeskæl, nogle få mindre, ikke artsbestemte fjer, fældefjer fra havørn samt resterne af et klækket æg.
Men desværre intet der kunne kaste yderligere lys over, hvad som var hændt. Ved samme lejlighed blev redehøjden målt til 29 m. over terræn

Gisningerne går på alt fra menneskelige forstyrrelser (længere varigt ophold tæt på redetræet) til predatorer som stor hornugle eller skovmår.

Svaret blæser i vinden over Søhøjlandet.

Parret er efterfølgende set i området. Så med lidt held, kan vi håbe på en ny og forhåbentlig succesfuld ynglesæson i 2010.

På vegne af Projekt Ørn

Bo Ryge Sørensen
Søholt Allé 26
8600 Silkeborg

Fredag d. 17. april og lørdag d. 18. april havde Årslev Engsø igen besøg af Havørn.
Begge dage var der flot action af fuglen.

Fredag fangede den en fisk og kredsede derefter rundt over engsøen, mens den åd fisken.

Lørdag blev den på et tidspunkt forfulgt af nogle måger, da den pludselig havde fået nok og gennem nogle minutter gik til modangreb på en Svartbag.
Et forrygende show indtil forfølgelsen blev opgivet og ørnen i stedet koncentrerede sig om at fange fisk.

Havørnen var begge dage den samme 4K fugl.
Der vises her et par fotos, som kan sammenlignes med de tidligere fotos fra onsdag d. 8. april af en yngre 3K fugl.

Bemærk at denne 4K fugl har meget udbredt hvidt i halen. Kun de midterste halefjer er ungfuglefjer. Lidt længere end de nye ydre halefjer og mørkegrå.
De nyere yderste halefjer har kun smalle sorte spidser.
På afstand bevirker det, at halen virker hvid og man kan sagtens tage fuglen for at være adult!

Selv om hovedet er lysere brunt end kroppen, bliver det dog endnu lysere på en ældre fugl.
Ligeledes er næbbet meget lyst gult og knapt så kraftigt farvet som på en adult.

Endelig kan den ujævne vingebagkant ses. Det skyldes forskellige generationer af svingfjer, hvor de længste og spidsere svingfjer er ungfuglefjer, mens resten af svingfjer er af nyere årgange.

To havørne ved Årslev Engsø

Kl. 15.07 var der røre i andedammen, med ænder og måger på vingerne i vestenden af Årslev Engsø. Ganske rigtigt kom der fra nordvest en yngre Havørn. Jeg kunne følge den, mens den fløj ind over søen, forfulgt af et par Krager og enkelte måger.
Den forsøgte et lille dyk mod overfladen midt i engsøen, men uden held til at fange en fisk.

Havørn på udkig efter et bytte

På dette tidspunkt kigger jeg lige op fra teleskopet og får noget af en overraskelse, da der kommer en gammel Havørn flyvende lige mod den yngre.

Herefter overtager den gamle fugl fuldstændig kragernes rolle og gør udfald mod den yngre.
Begge Havørne tager lidt højde og flyver rundt efter hinanden, mens de langsomt bevæger sig hen over den østlige del af engsøen.

Nærbillede af den ene af havørnene

Da den ca. er over Søskovvej har den yngre fugl åbenbart fået nok og forsvinder mod syd lidt over Constantinborg.

Den gamle Havørn kredser yderligere 5-6 min. over vestenden af Årslev Engsø, inden den ogås tager ruten mod syd og forsvinder for mig bag træer.Undervejs i dette forløb lykkedes det mig at få taget nogle fotos gennem teleskopet (”digiskoping”).
Ud fra fotos kan den yngre Havørn alderbestemmes til en 3K fugl. Bemærk hvordan næbfarven ændre sig i efter lyset. På fotos uden sol, virkede det meget mørkt og gråt, mens der er tydlig gul inderste del af næb, når solen ramme det.

De seneste måneder er der jævnligt set Havørn ved Årslev Engsø og ud over dagens to fugle, er der også set en 4K fugl. Denne har næsten rent gult næb. Kun med svag grå næbspids og halen har meget begrænset med sort på yderste del. På afstand og i sol bevirke det, at 4K fuglen sagtens kan tages for en adult!

I hvilken retning forsvinder de to havørne?

Det kan i øvrigt nævnes, at en halv time efter at ørnene var forsvundet fløj en Rød Glente rundt over Årslev Engsø i 5 minutter.

Alt i alt en dejlig start på påsken!

Morten Jenrich Hansen
Stavtrup

Rød Glente over Årslev Engsø 8. april 2009