Kunne du tænke dig at give en hånd med er du derfor meget velkommen til at deltage i planlægningsmødet, som afholdes på Sølyst mandag den 14. november 2011 kl. 19.00.

”Fugle i Østjylland 2011”, er rapport nr. 40 og dermed et jubilæumsnummer. Den første rapport, der blev udgivet, var fra andet halvår af 1972, som blev udgivet i Søravnen.

Skal vi kunne fortsætte med at udgive rapporten er det nødvendigt med nogle nye deltagere til udarbejdelsen, både som erstatning for de der falder fra, og for at sikre at dem der allerede deltager ikke kører træt.

Vi håber derfor at se dig mandag d. 14. november. Bare mød op.

Kirkeugle. Foto: Benny Kristensen

Kirkeuglen er i fare for at forsvinde som dansk ynglefugl. I Østjylland findes måske stadig nogle spredte ynglepar omkring Randers og på Djursland? Deltagere efterlyses til koordineret lytteaktion “Uglelyt 2011″ i marts-april!

Registrering og kortlægning af Kirkeugle

Som I sikkert allerede ved, er Kirkeuglen på vej til at forsvinde som dansk ynglefugl.

I Himmerland findes der dog endnu en bestand, der vil have mulighed for at overleve, mens det frygtes at de øvrige mere perifere bestande snart vil forsvinde.

Det er derfor af afgørende betydning at få registreret de tilbageværende fugle.

Der vil derfor i den kommende sæson blive iværksat en målrettet registrering/eftersøgning.

I Himmerland og Nordjylland er der pt. samlet 30 frivillige personer til at eftersøge uglen og det er fantastisk.

Det kunne være spændende også at eftersøge kirkeuglen i hele Østjylland. Første prioritet er at eftersøge den i dens kerneområder omkring Randers i et bælte mod Viborg, samt på Djursland og i Favrskov kommune.  Bl.a. med håb om at afdække om Randersbestanden fortsat har kontakt med bestanden i Vesthimmerland.

Kan du afse 4 x 3 timer i marts-april? Så kan du gøre en stor forskel!

Om kortlægningen:

• Iværksat af Projekt Kirkeugle/ Hjælp kirkeuglen (det grønne partnerskab) + Lars Pommerencke.
• Periode: Primo marts til ultimo april (evt. ind i maj, hvis vejret driller).
• Du får tildelt en fast rute med 10 – 12 playback punkter.
• Ruten koordinerer vi sammen, således at dit lokalkendskab udnyttes.
• Lars Pommerencke leverer en grundig feltvejledning med diverse oplysninger.
• Du får en CD stillet til rådighed, som er udarbejdet til dette formål. (Cd’en kan du evt. ændre til mp3 format til din mobiltelefon/mp3 afspiller)

Når jeg har et samlet overblik over deltagere, vil der snarest blive indkaldt til et opstartsmøde i Østjylland sammen med Svend Lassen,  Lars Pommerencke og undertegnede.

Hvis du er frisk, så kontakt mig – Tilmelding haster!

Benny Kristensen, DOF artsansvarlig caretaker, tlf.: 40 35 45 16 – mail: bennysnatur@gmail.com

Svend Lassen, Koordinator og Projektleder, Skov- og landskabsingeniør Agri Nord, tlf: 9998 9739/ 6120 7717 – mail: svl@agrinord.dk

Den ene af de unge havørne. Foto: Poul Erik Niebuhr

Havørneparret i det midtjyske søhøjland har fået to unger på vingerne i år. Redekoordinator Bo Ryge Sørensen har sendt os følgende beretning.

Det Midtjyske Søhøjland rummede i 1800-tallet en række fine ynglelokaliteter, og arten angives som hyppigt forekommende ved alle større søer
Det sidste ynglepar herfra stammer angiveligt fra 1885, hvor bl.a. Silkeborg Sønderskov husede et par, hvorefter arten forsvandt som ynglefugl i Søhøjlandet, og dermed fra indlandslokaliteterne i det hele taget.

Havørnen var en relativ almindelig rovfugl i det danske landskab i begyndelsen af 1800 tallet, men blev ligesom mange af de andre danske rovfuglearter hårdt forfulgt, og med dens langsomme formeringsevne til slut udryddet som ynglefugl i begyndelsen af 1900 tallet.
Havørnen genindvandrede som dansk ynglefugl i 1996

Havørnen er Nordeuropas største rovfugl, og med sit gigantiske vingefang er fuglen imponerende at skue. Blandt ornitologer er den kendt som “den flyvende dør” pga. de stive, brede, rektangulære vinger og den korte, kileformede hale. Hos de gamle fugle er halen renhvid og hovedet lyst med kraftig gult næb. Unge fugle er mørke og med mørkt næb

I nyere tid har havørnen op gennem 1960′erne optrådt meget sporadisk og uregelmæssigt og siden 1980érne som en mere regelmæssigt vintergæst i Søhøjlandet. Og i løbet af de seneste 10 år er havørne observeret året rundt, især ved de større søer i Søhøjlandet.

I 2009 etablerede et havørnepar sig ved en af de større søer i Søhøjlandet. Men af uforklarlige grunde mistede parret deres eneste unge, og forlod efterfølgende den pågældende redelokalitet.

Men i år lykkedes det. Havørneparret har i 2010 ynglet med succes i Silkeborg Kommune, og fået 2 unger på vingerne. Parret, der er identisk med sidste års ynglepar, anlagde i vinterhalvåret 2009/2010 en ny rede i en ca. 200 år gammel bøg, ca. 3,5 km nordvest for den gamle rede.
Reden er etableret med en gammel ravnerede som fundament, og anlagt i ca. 25 meters højde.

[Show as slideshow]

Havørnereden

Fællesspisning

Gammel havørn med føde til ungerne

I samarbejde med skovejeren og de kommunale myndigheder blev der oprettet en færdselsfri beskyttelseszone omkring reden. Beskyttelseszonen blev afmærket med officielle skilte, som tydeligt gør opmærksom på adgangsforbudet og baggrunden herfor. Derudover blev der iværksat en løbende overvågning af reden m.h.p., at følge udviklingen. Alt tyder på, at beskyttelseszonen og skiltningen er blevet respekteret.

Efter løvspring var det ikke længere muligt, at observere aktiviteterne på reden. Skovejeren blev derfor anmodet om tilladelse til at besigtige reden. Formålet med besigtigelsen var, at fastslå parrets ynglesucces samt indsamle eventuelle bytterester og fjer til Dna-analyse på jordbunden under reden.

Ved besigtigelsen kunne det konstateres, at reden rummede 2 ca. 60-65 dage gamle unger. Som følge af den meget kraftige underskov af selvforyngelse i bevoksningen omkring redetræet, og som stort set skjuler alt, fandtes hverken bytterester eller fældefjer under og omkring redetræet.

Den 22. juli sås den ældste af ungerne på sin første flyvetur. Ungen fløj lavt over terrænet langs skovbrynet mod øst hvor den, ikke særlig elegant, landede i en gren hængende med hovedet nedad. Her hang den et stykke tid før den fik sluppet sit tag og satte sig tilrette i noget buskads. Senere fløj den videre østover og forsvandt ind i skoven øst for redetræet.
Den yngste af ungerne forlod reden sent på dagen den 24. juli eller tidlig morgen den 25. juli. Begge ungfugle er efterfølgende set og hørt i området omkring redelokaliteten og er i skrivende stund fortsat knyttet til skoven omkring redelokaliteten, hvor de fodres af forældrefuglene.

På vegne af Projekt Ørn
Bo Ryge Sørensen

Dette er ganske vist ikke inden for denne lokalafdelings område, men også her i området burde den første Natravn snart dukke op!

Spørgsmålet er så hvor mange ynglepar vi har tilbage?

Derfor søges personer, som kunne tænke sig at hjælpe med at undersøge dette. Ifølge sidste Atlas undersøgelse “Fuglenes Danmark” i 1993-96 var arten forsvundet fra en lang række ynglepladser i Østjylland, specielt Djursland syntes arten at være næsten helt forsvundet fra. Er dette stadig tilfældet? Har arten været overset, og i hvilket omfang yngler arten stadig i Østjylland?

Hvornår?

Den bedste metode til optælling af yngleparrene er at tælle antallet af spillende fugle efter træktidens ophør, hvilket vil sige den første uge i juni, evt. de sidste dage i maj. Da arten ofte får to kuld, vil en gentagelse omkring 1. juli ofte afsløre yderligere par, og man kan på den måde få dækket stort set alle ynglepar. Tællingen skal helst ske i klart vejr og med rolige vindforhold, da man der har den største sangaktivitet.

En forudsætning for en vellykket optælling er desuden at denne sker sent på aftenen, bedst 30-90 min. efter solnedgang, eller 30-90 min. før solopgang.

Se nærmere i den kommende udgave af Søravnen, eller kontakt DOF artscaretaker for arten:  Ole Jensen, Torshøjvænget 54, 8361 Hasselager. tlf. 86285614, e-mail natravn(a)ofj.dk, som også kontaktes hvis du ønsker at deltage.

Sidste år startede DOF Østjylland en optælling af alle råge-kolonier i Østjylland. Der var fin opbakning fra de østjyske fuglekiggere, og mange kolonier blev registreret. Resultatet af optællingen 2009 kan ses i denne tabel.

Hvor er rågerne i Odder, Favrskov og Randers Kommune?

Som det ses af tabellen over optalte kolonier i 2009 så mangler der oplysninger fra især disse tre kommuner. Det kan da ikke passe at der ikke længere findes råge-kolonier i disse kommuner!?

Det er lige nu – inden løvspring, at det er det bedste tidspunkt at tælle rederne. Se vejledning i optælling (pdf)

Rågerederne tælles bedst når man er inde i skoven. Foto: Peter Lange

Den karakteristiske silhuet af en rågekoloni. Foto: Peter Lange

Vi glæder os til at se dine tællinger på DOFbasen.

Ringdue

Nu er det endnu engang tid for starten af de årlige ynglefugletællinger for DOF’s punkttællingsprogram, og endnu engang kan vi sagtens bruge mange flere deltagere.

10 punkter – det er alt det kræver for at være med – 10 punkter, hver med 5 minutters tælling. Det er mindre end 1 time.

Hertil kommer selvfølgelig også en gå, cykel-, eller køretur mellem punkterne, men alt burde kunne klares på maks. 2 timer – det har de fleste da tid til!

Punkttællingsprogrammet er DOF’s måske vigtigste projekt, da dette reelt er den eneste metode til at holde øje med bestandsudviklingen hos en lang række af vore helt almindelige fugle, og derigennem få et overblik over hvorledes fuglebestandene udvikler sig i takt med ændringerne i landskab og klima.

Når man i radio, fjernsyn eller aviser hører om at f.eks. stæren, gråspurven, viben og andre fuglearter går frem eller tilbage i antal, stammer oplysningerne næsten hver gang fra punkttællingerne. Desuden bringes resultaterne i bladene “Fugle og Natur”, DOFT, Fugleåret samt de årlige rapporter fra programmet.

Her er altså tale om et frivilligt, men meget vigtigt arbejde  i DOF-regi, hvor resultaterne bliver brugt til gavn for fuglene og naturen som helhed.

Meld dig derfor til dette vigtige stykke overvågningsarbejde, som foregår mellem 1. maj og 15. juni. Ruten vælger du selv. Den skal bestå af minimum 10 punkter og maksimum 20 punkter. På hvert punkt tælles alle artsbestemte fugle i en periode på 5 minutter.

Alle kan være med!

Det er muligt at nogle medlemmer føler, at de ikke er dygtige nok til at deltage, men så vælg at tælle op i en overskuelig biotop som f.eks. agerland. Her er sanglærker, viber, gulspurve, tornsanger, agerhøne, krager, og måske et par stykker mere, men så er det også sagt. Opgaven er måske mere enkel her, men mindst ligeså vigtig, for vi taler om 80% af det danske landskab!

Punkttællingerne drejer sig netop om at tælle alle de mest almindelige arter, og giver derfor mulighed også for de uøvede for at være med.

Tælleskema(er), vejledninger og yderligere oplysninger kan fås ved Fugleregistreringsgruppens lokale koordinator for DOF Østjylland: Ole Jensen, Torshøjvænget 54, 8361 Hasselager, tlf. 86285614 eller hentes på DOF’s hjemmeside, hvor der også findes en mere uddybende beskrivelse af projektet.

Resultatet kan desuden også indtastes direkte i DOFbasens indtastningsmodul.

Kirkeuglen er en af Danmarks mest truede ynglefugle og har brug for hjælp

Hvis du er vært for et kirkeuglepar, kan du hjælpe dem her og nu. Projekt Kirkeugle leverer gratis dybfrosne, daggamle kyllinger, og hjælper dig med at komme i gang med at fodre rigtigt. Endvidere er der midler til en langsigtet indsats for at forbedre kirkeuglens naturlige fødesøgningsmuligheder, f.eks. gennem pleje af afgræsningsarealer, der ligger tæt på redestedet.
Skov- og Naturstyrelsen har bevilliget 2,1 mio. kr. til et projekt, der skal hjælpe den truede kirkeugle.
Projektet udføres i et Grønt Partnerskab mellem landboforeningen Agri Nord, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Vesthimmerlands, Rebild og Aalborg kommuner.

Kontakt: Koordinator, skov- og landskabsingeniør Svend Lassen, Agri Nord, tlf. 9998 9739.
DOF Østjylland: Benny Kristensen tlf.: 4035 4516.
Se flere billeder og læs mere om projektet.

Går du derfor med en ide til et projekt, du kunne tænke dig at gennemføre, er chancen der nu for at få støtte til dette.

Projektet skal opfylde følgende kriterier:
- Tilskud kan søges af DOF-medlemmer bosiddende i lokalafdelingens område.
- Projektet skal finde sted indenfor lokalafdelingens område.
- Resultatet forventes så vidt muligt afrapporteret i Søravnen, eller med en artikel til vores hjemmeside.

Eksempler på projekter der kunne tænkes gennemført med støtte fra denne pulje kunne være:
- Udgivelse af rapport fra en udvalgt fuglelokalitet.
- Kortlægning af ynglelokaliteter for en udvalgt art, herunder tilskud til kørsel.
- Gennemførelse af træk- eller ynglefugletællinger på en lokalitet hvortil der kræves særlig transport (f.eks. Anholt eller Hjelm).
- Anlæggelse eller forbedring af sti til en fuglelokalitet.
- Opførelse af skjul
- Opsætning af skilte eller plakater i forbindelse med en fuglelokalitet.
- Oprensning og bortkørsel af affald fra en fuglelokalitet.
- Beplantning eller rydning af opvækst.

Der er sikkert mange andre muligheder, men husk at nogle muligvis kan kræve tilladelse fra kommune eller anden myndighed. Lokalbestyrelsen kan evt. være behjælpelig hermed.

Fristerne for at søge i 2010 er 1.juni og 1.oktober.  Ansøgning skal ske skriftligt og tildeling/afslag meddeles skriftligt. Ansøgning skal indeholde et simpelt budget for det projekt, der søges til. Udbetaling sker på baggrund af bilag for faktiske afholdte udgifter. Vi vil lægge vægt på at støtte projekter, der indeholder elementer af formidling til offentligheden af fuglene og DOF. Bestyrelsen forbeholder sig ret til at vælge blandt de indsendte ansøgninger og til at afvise alle ansøgninger.

Ansøgning skal ske skriftligt til DOF Østjylland v. Jens Bonde Poulsen, Hevringvej 24, Hevring, 8950 Ørsted, gerne pr. mail (klik for at få vist emailadressen)

Bestyrelsen

Fotograf: Jacob Eskekjær

I weekenden den 5-7. marts afholdt Dansk Ornitologisk Forening glente-seminar på Hinnerup Friskole. 19 ornitologer fra hele Danmark deltog i en teoretisk og praktisk udveksling af viden om den Røde Drage eller som den almindeligvis kaldes Den Røde Glente.

Årsagen til at ornitologerne samledes her i Favrskov Kommune er at vort landskab blandt rovfuglekendere er kendt som hjemsted for en levekraftig bestand af glenter. Vi har igennem de seneste fem år oplevet en stadig stigende bestand af røde glenter især omkring byerne Hadsten, Hammel, Vissing, Laurbjerg og Ødum. Allerede her i skrivende stund er flere af vore lokale ynglefugle på plads ved rederne trods den vedvarende kulde, og forbereder sig ved at parre sig og slæbe pinde til reden.

I vores del af Jylland havde vi i 2009 en bestand af kendte glentepar på 8 sikre par samt 6 sandsynlige og mulige par. Dertil kommer de glenter som skjuler sig i småskove primært i vore ådale med kuperet terræn og husdyrhold. De par vi kender til søger ofte føden langs Lilleåen og på tilstødende lavbundsarealer.

Overvintring i Østjylland

I denne vinter har vi desuden oplevet at flere glenter er blevet her, og undladt at trække sydpå til Spanien og Frankrig som tidligere var regelen. Trods stærk kulde og langvarigt snedække har glenterne fundet fordel ved at blive her i Østjylland, og det er netop medvirkende til øget overlevelse da de undgår den forhøjede risiko der er ved træk sydpå. Sydpå bliver den røde glente og andre rovfugle nemlig stadig skudt og forgiftet, hvorimod vi her i vort land har fundet en meget positiv og fremadrettet holdning til glenten frem.

Glenten er vor mest sociale rovfugl og samles vinteren igennem på fælles overnatningspladser i bestemte høje træer. Fra Skåne kender vi en klassisk lokalitet med op til 200 overnattende glenter. Fra Vestsjælland meldes om 60 glenter overnattende ved Tissø.

Glenten er altædende

Til stor glæde for mange mennesker tager glenten gerne unger fra krage, råge og skadereder. Megen forskning bekræfter den gammelkendte viden om glentens fødevalg, at den desuden er ådselsæder. Glenten æder gerne svækkede og døde dyr, og det gør den særligt sårbar overfor giftbekæmpelse af rotter og mus i naturen. Mange voksne glenter dør før tid, og fra undersøgelser i England og Frankrig ved vi, at døde glenter ofte har musegift i kroppen.

I 1800-tallet var den røde glente en ganske almindelig ynglefugl, der ofte holdt til tæt på mennesker, hvor den levede af ådsler som den fandt på møddinger. Men bønder, jægere og skytter anså glenten for at være et skadedyr og bekæmpede den. Således var den i 1910 helt udryddet fra vort land, men er gudskelov siden 1970 langsomt vendt tilbage, sådan at vi i dag er tæt på 100 par i Danmark. Alt tyder på at vi kan have mindst 250 ynglepar, hvis vi gør en indsats.

Den røde glente har en meget varieret kost, og den æder gerne ådsler og slagteriaffald, hvilket har giver den tilnavnet ”naturens skraldemand”. En del landmænd og andre folk bosiddende landligt har haft held til at lokke glenter til dagligt at fouragere på udlagt kød på en bigballe eller et andet højtsiddende foderbrædt. Denne form for udfodring af glenter har i Sydsverige bevirket at man har vænnet glenterne til at blive i Skåne vinteren igennem. Herved er overlevelsen mærkbart forøget og ynglebestanden er nu i Skåne, Halland og Blekinge oppe på over 1900 par glenter.

I Danmark er denne form for selvbestaltet udlægning af kød ikke lovligt med mindre man kan skaffe dyrlægekontrolleret kød. Dog skal det siges at glenterne er ligeglade, og gerne vender sig til dagligt at komme på foderpladsen. På Djursland har vi et eksempel på at 15-20 glenter dagligt i en periode fandt føde på en bestemt mark, hvor man udlagde indvolde fra får og grise.

Glenten behøver ro ved reden

Her i vores kommune er forstyrrelser ved redestedet i marts til maj den største trussel mod glenterne. F.eks. selvskovning og brændesankning har vist sig at være blandt de mest forstyrrende aktiviteter. Opdager man på sin skovtur i foråret at glenten hænger i luften over skoven, har den med stor sandsynlighed etableret sig i nærheden, og hvis der er æg eller unger i reden vil risikoen for at disse bliver ædt af krager eller skovskader stor. Der skal ikke megen forstyrrelse til før glenten helt opgiver at yngle, hvorimod de er meget trofaste overfor redestedet hvis de først et år har haft ynglesucces.

I weekenden besøgte lands-glente-gruppen udvalgte ynglepladser for glenten i Favrskov Kommune for at lære mere om og udveksle erfaringer om hvorfor glenten lige har valgt vores landskab til at udvikle en kernebestand. Der var i gruppen stor glæde ved skønheden i vort landskab, og man var imponerede over at vi på en enkelt dagstur kunne spotte syv forskellige glenter i Favrskov Kommune.

Læs mere om den Røde Glente på følgende hjemmesider:

Dansk Ornitologisk Forening: www.dof.dk

Skov-og Naturstyrelsen: www.sns.dk

www.rodglente.dk

Forfatterne kan kontaktes på:  Peter Hjeds

Øen Treskelbakkeholm i Mariager Fjord, en af de vigtigste lokaliteter for koloniynglende fugle i Danmark. Øen optælles hvert år af personale fra Skov- og Naturstyrelsen og frivillige fra DOF. Data kan ses i dofbasen. Foto: Peter Lange

Danmarks Miljøundersøgelser og DOF starter nyt projekt

For flere af de danske kolonirugende kystfugle er vores viden om deres forekomst og om forholdene på deres ynglesteder meget begrænset. Derfor har DMU med støtte fra DOF startet et projekt, der har til formål at få klarhed over bestandenes udvikling, nuværende størrelse og trusler.

Hvad skal gøres.

Her i 2010 skal der registreres yngleforekomster af ederfugl, fjordterne, havterne, splitterne, hættemåge, sildemåge, sølvmåge, stormmåge, svartbag og tejst i Danmark. Der skal også indsamles oplysninger om forholdene på ynglelokaliteterne. Resultaterne bliver offentliggjort i bl.a. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT).

Hvad kan du gøre.

DMU efterlyser nu personer, der vil hjælpe med at registrere ynglende ederfugl og/eller måger og terner. Man skal kontakte DMU og oplyse, hvilke lokaliteter man kan dække, og hvilke kolonirugende kystfugle der findes på lokaliteterne. Det er også vigtigt at få at vide, om der skal søges om tilladelse til færdsel i området i fuglenes yngletid.
DMU har mulighed for at udbetale en godtgørelse på 150 kr pr besøg pr lokalitet, og dækker udgifter til kørsel og eventuel anden transport.

Hvornår og hvordan skal der tælles.

Ynglende ederfugle skal helst optælles i slutningen af april eller begyndelsen af maj. Ynglende terner og måger skal optælles inden for perioden 15.-27. maj. For en række lokaliteter med terner vil det være relevant at supplere med et senere besøg.
Deltagerne vil få udleveret en optællingsvejledning.

Interesserede skal kontakte
Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm på DMU, Kalø.

Thomas Bregnballe (8920 1517 eller 4020 3228) mail: tb(a)dmu.dk
Thomas Eske Holm (8920 1724) mail: teh(a)dmu.dk