Generalforsamling 2017

Årets generalforsamling blev afholdt 25. feb i Bio-X, Naturhistorisk Museum, Aarhus

Vi startede kl. 11 med en kort velkomst af Ole B. Vinther. Naturbutikken var mødt frem med ting og sager, der blev præsenteret i Naturhistorisk Museums kantine, og der var fra starten tæt pakket af interesserede omkring bordene med varer.

Ved 12-tiden blev sandwich, vand og drikke stillet frem – og der var nok til alle der var mødt frem, selvom der var så mange fremmødte at vi måtte finde ekstra stole frem.

Kl. 13 startede generalforsamlingen der blev gennemført i god ro og orden, med god spørge- og diskussionslyst. Umiddelbart inden start af selve generalforsamlingen havde Peter Lange arrangeret en lille quiz baseret på nogle fødder af fugle, som museet havde stående.

Dagsordenen blev gennemgået som planlagt, og såvel beretning, som regnskab og budget blev godkendt (link nederst her på siden). I alt deltog 46 i generalforsamlingen, hvilket vist er ny rekord for lokalafdelingen, i hvert fald inden for de seneste mange år.

Som afslutning på dagen kåredes vinderen af quizzen, dvs. den deltager der havde gættet (genkendt) flest fuglefødder rigtigt.

Dette indlæg blev udgivet i Foreningen. Bogmærk permalinket.