Tårnenes dag - vær med fra dit eget tårn eller din egen fuglelokalitet!

Lørdag d. 7. maj afholdes konkurrencen tårnenes dag, hvor der konkurreres om fra hvilket tårn, eller hvilket observationspunkt der ses flest forskellige arter.

DOF Østjylland plejer at deltage med enten Egå Engsø eller Årslev Engsø, men ingen af de sædvanlige tovholdere er disponible i år! Vi håber derfor at nogle blandt vores aktive lokale fuglekiggere vil deltage.

Tidspunktet er lørdag d. 7. maj i tidsrummet fra kl. 5.00 – 13.00
Tilmelding på e-mailadresse: taarnenesdag@gmail.com
 
Hvad er Tårnenes dag?
Har man ikke deltaget i ”Tårnenes dag” eller tidligere hørt om konkurrencen, så kan det oplyses at det er et fugleevent, hvor en gruppe fugle interesserede, som ønsker at deltage i konkurrencen tilmelder et ”fugletårn” eller udkigspunkt og fra dette sted/punkt har man således 8 timer til at observere og nedskrive de forskellige fuglearter, som kommer forbi.
Konkurrencen er opfundet i Finland hvor første konkurrence afholdtes i 1994. I Danmark er konkurrencen afviklet årligt siden 2006.
 
Hvis du ikke tidligere har deltaget i Tårnenes dag, så se at få samlet et hold og find et tårn/udsigtspunkt og herefter få det tilmeldt konkurrencen!!!
DOF-Vestjylland er tovholder på arrangementet og håber at modtage mange tilmeldinger taarnenesdag@gmail.com og er der spørgsmål til konkurrencen, kan de også rettes dertil.