Hvis du skal kigge på fugle i Østjylland, hvor, hvornår og hvordan skal du så gribe det an?
Birder og biolog Emil Skovgaard Brandtoft tager Østjylland som sted at kigge på fugle under kærlig og grundig behandling i denne artikel på hjemmesiden Netfugl: klik HER for at læse artiklen.
Artiklen fører dig gennem, hvor du skal tage hen for at få den største chance for at opleve det bedste forårs- og efterårstræk i Østjyllands-området. Emil skriver indlevende og informativt om mange og forskelligartede lokaliteter som Gjerrild Nordstrand, Fornæs, Dragsmur, Ebeltofthalvøen, Mols, Aarhusbugten, Moesgård Strand, Gallohaven, Det Østjyske Vadehav fra Mariager Fjord til Bønnerup Strand, Hjelm og Anholt, m.v.
Artiklen er også en opfordring til at komme ud og finde nogle af de sjældne fugle, som Østjylland nødvendigvis må gemme på, men som ikke bliver opdaget. Så det er på med støvlerne, kikkert og kamera om halsen og så af sted - ud i det østjyske og find de fede fugle.