Af Hans Knakkergaard.
Som mange nok ved, har staten bedt kommunerne om at finde egnede områder, hvor der kan etableres energiparker (VE-park =Vedvarende Energi). Disse parker kan bestå af vindmøller, solceller eller begge dele. Silkeborg Kommune har på et lukket byrådsmøde vedtaget og indstillet til staten (Planstyrelsen), at store dele af Bredlund Plantage og Store Hjøllund Plantage, der ligger syd for Silkeborg mellem Vrads og Hjøllund, kunne være et område, som egnede sig til 15 stk. 250 meter høje vindmøller. Området er 600 ha. stort og er screenet af staten, og kommunen har fået at vide, at den kan fortsætte med projektet, da det er blandt de sidste 32 udtagne arealer til en mulig kommende VE-park. Derudover er et areal på 380 ha vest for Hjøllund udpeget til solceller. Tilsammen udgør de to områder Silkeborgs forslag til en VE- park. Jeg vil gerne understrege, at Silkeborg Kommune ikke er forpligtet til at komme med forslag til VE-parker.
Undervejs i forløbet har der været en høringsfase, hvor man kunne komme med høringssvar til projektet.
Nøddekrigen holder fjerdragten ren og fin i den endnu
stille Store Hjøllund Plantage. Foto: Hans Knakkergaard
Høringssvar
Der er kommet i alt 40 høringssvar – eller 5 gange over gennemsnittet for de 32 udpegede områder – et positivt som er fra ejeren selv og 39 kritiske fra andre. Det siger noget om, hvor vigtigt området er for lokalbefolkningen, som er opsatte på at beskytte den unikke natur, og den store biodiversitet der findes i de to plantager. Vi er nogle ornitologer her i området, som indsendte et høringssvar med fokus på fuglene i Bredlund- og Store Hjøllund Plantage. Herunder følger nogle af de punkter, vi gjorde opmærksom på i vores høringssvar.
Høringssvar med fokus på fuglene i området.
I vores høringssvar fremhævede vi en del fuglearter, som holder til i området. Blandt disse var Nøddekrigen. Det er den eneste ynglende faste Nøddekrige i Danmark og den er på den danske rødliste, hvilket betyder, at der skal tages særlige hensyn for at beskytte denne sjældne ynglefugl i Store Hjøllund Plantage. EU har et fuglebeskyttelsesdirektiv, som pålægger medlemslandene at bevare og beskytte fugle, som er nævnt i direktivet. De går under betegnelsen F1 arter. Danmark er som medlemsland forpligtet til at bevare og tage hensyn til disse arter. I vores høringssvar fremhævede vi bl.a. følgende F1 arter som yngler i eller er brugere af skovene: Hvepsevåge, Rød Glente, Trane, Natravn, Sortspætte, Hedelærke og Rødrygget Tornskade. Udover disse findes yderlige sjældne ynglefugle, som kræver beskyttelse i henhold til EU`s fuglebeskyttelsesdirektiv.
Hvepsevåge på pæl i Bredlund Plantage.
Jeg har set dansende traner på markerne lige syd for Bredlund Plantage, og efter dansen fløj de over træerne ind i området, hvor de høje vindmøller måske kommer til at stå, og tranerne fra Ansø Enge flyver også over i Store Hjøllund Plantage, nogle gange sammen med ungerne. Det er et spørgsmål, om de uden problemer kan manøvrere mellem de snurrende vindmøllevinger. Hvordan vil Hvepsevågen reagere, hvis arealet bliver omdannet til et halvindustrielt område med lyden fra snurrende vindmøllevinger, befæstede veje, transformatorstationer og andre foranstaltninger i forbindelse med VE-anlægget, som jo også skal vedligeholdes, med den forstyrrelse det medfører, for slet ikke at tale om forstyrrelserne i en evt. anlægsfase. Disse forstyrrelser gælder også alle de andre fugle i området, bl.a. Natravnen og Rødrygget Tornskade, der begge yngler med adskillige par hver sommer.
Tranedans på marken lige syd for Bredlund Plantge. Der nejes og bukkes, hoppes og danses til høje trompet kald. Parringsdansen er med til at styrke båndene mellem tranerne, som holder sammen hele livet. Skilsmisse kommer aldrig på tale, de lever sammen hele livet, indtil døden skiller dem ad. Efter dansen flyver de ind over Bredlund Plantage, ind over det område hvor de høje vindmøller måske kommer til at stå.
Fotos: Hans Knakkergaard
Udover de ovenfor nævnte F1 arter, findes der andre sjældne ynglefugle i området som Vendehals, Svaleklire og Grønspætte. Vi har også nævnt andre arter i vores høringssvar, som er beskyttelseskrævende, det er bl.a. Skovmåren, som er på den danske rødliste som næsten truet art. Endvidere henviser vi til Silkeborgs egen rapport udarbejdet af Orbicon i 2012, hvori der nævnes 56 ynglende fuglearter. Siden 2012 er der kommet nye arter til, som kræver beskyttelse bl.a. Nøddekrigen. I rapporten nævnes flere såkaldte bilag IV arter. Det er arter som er pålagt stærk beskyttelse, og hvis levesteder ikke må forringes eller ødelægges jf. habitatdirektivets bestemmelser. I rapporten nævnes: Spidssnudet Frø, Stor Vandsalamander, Markfirben, Vandflagermus og Sydflagermus. Der er også i området ualmindelige eller sjældne insekter, herunder 8 sommerfuglearter anført som sårbare, næsten truet eller moderat truet på den danske rødliste.
Natur, vedvarende energi og biodiversitet
Ud fra det ovenfor nævnte tror vi, det står lysende klart for de fleste, at 250 meter høje vindmøller i de to plantager er en helt forkert placering, især i en skov med så stor biodiversitet og et utal af arter, der skulle være beskyttet af diverse direktiver og forordninger. EU har også sat fokus på biodiversitet, og det er derfor helt uforståeligt, at staten, kommunen og ejeren kan arbejde på et VE anlæg i et område med så stor mangfoldighed i naturen, og arter der er beskyttet af lovgivning. Vi skal have vedvarende energi ingen tvivl om det, men det skal bestemt ikke være på biodiversitetens bekostning, så fugle og andre levende væsner får dårligere livsbetingelser, for til sidst måske helt at blive fortrængt fra det område de lever i. Man kan plante ny skov, men vi skal huske på, at en nyplantet skov er årtier om at udvikle en stor biodiversitet, så hvorfor ikke bevare og beskytte den biodiversitet, vi allerede har i de nuværende skove? Ironisk nok har Silkeborgs borgmester, Helle Gade til et møde i Hjøllund bl.a. udtalt, at Vrads og Hjøllund ikke var udkantsområde i kommunen men guldkantsområde, fordi vi har en så fin natur. Hvorefter hun tager til Silkeborg og arbejder for at ”stjæle” 600 ha af vores ”guld”, for at etablere et VE center på stedet!
Rød Glente i Store Hjøllund Plantage. Foto: Hans Knakkergaard
Lokale tiltag
Udover høringssvaret har der på lokalt plan været artikler og læserbreve i Midtjyllands Avis, og der findes flere Facebook-grupper. Senest har vi sidst i august haft et arrangement i Vrads til fordel for biodiversiteten og imod vindmøller i skoven. Ornitolog, forfatter og kunstner Jens Gregersen fra Vorsø besøgte byen, og berigede den gamle brugs med fuglemalerier direkte på væggen inde i stuen, og der var hængt billeder op i Vrads Købmandshandel.
Naturoplevelsen ved en tur i skoven
Store Hjøllund Plantage besøges hvert år af 5000-10.000 mennesker. Den naturoplevelse de hidtil har fået er unik. I området kan man opleve stilhed, ro og fred. Noget der i dag er en mangelvare. Med store vindmøller forsvinder stilheden, og dermed den unikke naturoplevelse det er at gå en tur i Store Hjøllund Plantage. Hvem synes en skovtur under snurrende vingemøller er en stor naturoplevelse? Lige nu kommer mange for at lufte deres hund, samle svampe, høre krondyrene brøle eller blot for at komme en tur i skoven. Ornitologerne kommer der for at se eller høre fuglene og især nøddekrigen. Det giver jo også et kryds på listen over årsarter.
Det er også værd at bemærke, at alle de danske skove er rekreative områder, som mange mennesker benytter sig af, altså er skovene til glæde og gavn for fællesskabet.
Rødrygget Tornskade, han, i Bredlund Plantage, hvor der yngler flere par.
Foto: Hans Knakkergaard
Vindmøller påvirker fugle og dyr
En større undersøgelse foretaget af det anerkendte finske naturforskningsinstitut, Natural Resources Institute (LUKE) viser, gennem international forskning, at vindmøller har stor indflydelse på fugle og andre dyr (Tolvanen et.al. 2023). Forskningen bygger på data fra 84 undersøgelser i 22 lande. De fik adgang til 160 cases med information om hvilken påvirkning vindmøller havde på forskellige grupper af fugle og pattedyr i det område, hvor vindmøllerne blev sat op. I de undersøgte områder flyttede 63 % af fuglene, 72 % af flagermusene og 67 % af landpattedyrene væk fra vindmøllerne. Nogle længere væk end andre. Blandt andet flyttede traner og ugler sig op til 5 km. væk. Derudover har forskerne fundet forandringer i fuglenes parringsadfærd, dårligere forplantning og øget dødelighed hos ungerne. Instituttet opfordrer til, at man tager deres forskningsresultater med i overvejelserne, når man planlægger at opstille vindmøller.
Man kunne jo fristes til at spørge, om Silkeborg Kommune er klar over disse konsekvenser, og har de i det hele taget disse nye forskningsresultater med i deres overvejelser, når de vælger at sætte vindmøller op i Store Hjøllund Plantage? Det er i hvert fald tankevækkende, at man er parat til at jage mange dyr og fugle ud af skoven, nedsætte fuglenes forplantningsevne og øge dødeligheden blandt fugleungerne.
Her vil jeg godt gøre opmærksom på, at mange fugle har et territorie, som de lever i og dette forsvares mod udefra kommende individer. Det vil sige, at mange af de fugle der flyver væk fra vindmøllerne, ikke bare kan finde et nyt sted at slå sig ned!
Rødrygget Tornskade, hun. Sidder i samme træbunke som hannen.
Foto: Hans Knakkergaard
Afsluttende bemærkninger
Det er trist, når den grønne omstilling ikke tager hensyn til den biodiversitet, vi har i skovene. 60 % af Danmark er agerland med korn, majs, raps og andre afgrøder, og vi finder ingen eller megen lidt biodiversitet på disse marker. Det er da oplagt, at det må være her, vindmøllerne skal stå. Når staten skal ud og opkøbe store arealer til skovrejsning, kunne man jo passende starte med at opsætte vindmøller på de arealer, hvor det er muligt, og derefter plante træerne. Hvis projektet bliver til noget i Bredlund- og Store Hjøllund Plantage, går man den modsatte vej. Her skal fældes en del træer, hvor møllerne skal stå, og hvor de befæstede veje skal være.
Vi har i Danmark en skovlov, og i den står der bl.a.:” § 10. På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften”. Jeg ser ikke en vindmøllepark som nødvendig for skovdriften. Vi må håbe, at der ikke bliver givet dispensation fra denne lov eller at loven bliver lavet om. Hvis det sker, kan vi se frem til, at den danske befolkning får færre rekreative skovområder med kvalitet at færdes i, for så er ejeren af Store Hjøllund Plantage nok ikke den eneste private skovejer, der kunne tænke sig at få vindmøller i skoven, med den indtægt der følger med.
Inden vindmøllerne kommer op, skal der laves en miljøundersøgelse af området. Hvad den munder ud i ved jeg ikke, men hvis det ender med, at møllerne kommer op, så har man tilsidesat naturen, biodiversiteten og den danske befolknings mulighed for en unik naturoplevelse. Man har desuden set bort fra de forskellige beskyttelsesdirektiver, som skulle beskytte det sjældne dyreliv i skovene, og man har ikke medtaget den nyeste forskning, der viser hvilke negative konsekvenser, møller kan få på livet i skovene.
Alt i alt spiller man hasard med naturen, hvis mølleprojektet bliver ført ud i livet, og man lever ikke op til den beskyttelse, som fugle og andre dyr har krav på i forhold til de direktiver, vi har en forpligtelse til at overholde. Vi skal naturligvis have gennemført den grønne omstilling, men det skal ikke være på bekostning af naturen og biodiversiteten.
Min opfordring lyder: Sæt nu de vindmøller ud på landbrugsarealerne og lad os beholde skovene som de gode rekreative områder de er, - til gavn for fællesskabet og naturen.
Hvis du vil støtte de lokale i deres protest mod projektet, findes muligheden for det her: https://www.skrivunder.net/vi_siger_nej_tak_til_skovmoller_ved_hjollund
Litteratur
Tolvanen, A., Routavaara, H., Jokikokko, M. & Rana, P. 2023: How far are birds, bats, and terrestrial mammals displaced from onshore wind power development? – A systematic review. Biological Conservation, Volume 288.
https://doi.org/10.1016/j.biocon.2023.110382
Vendehals flyver ud af redekassen i Bredlund Plantage med ekskrementsæk i næbbet, så reden bliver holdt ren og pæn.
Foto: Hans Knakkergaard
