Vandstære i Østjylland

Danmark besøges hver vinter af et antal vandstære, som kommer til os nordfra, hvorimod vi kun har ganske få ynglefugle.
En stor del af vintergæsterne opholder sig ved vandløbene i det østlige Jylland, og i DOF Sydøstjyllands område er de i flere år blevet optalt.
Nu vil vi i DOF Østjylland også gerne have tal på hvor mange i vores område, og vi opfordrer derfor alle, der har tid og lyst, til at gå ud for at finde vandstære i uge 6 eller uge 7.
Du finder fortrinsvis vandstæren ved mindre hurtigt strømmende vandløb, siddende på en sten eller andet, hvorfra den regelmæssigt dykker efter føde.
Alle observationer bedes tastet ind i DOFBasen med angivelse af lokalitet og tidspunkt. Angiv allerhelst den nøjagtige position på kortet i indtastningsmodulet i DOFBasen, da der sagtens kan være flere fugle indenfor den samme DOFBase lokalitet.
Hvis der ingen vandstære er på lokaliteten, bedes du indtaste den med et nul i antal, så kan vi se at lokaliteten er undersøgt.
Ønsker du at undgå overlapning med en anden der tæller, kan du tilmelde dig tællingen ved henvendelse til Ole Jensen på e-mail ofj(a)ofj.dk, eller SMS 2329 0118.
Eneste krav for at deltage er at du med sikkerhed kan kende en vandstær, men heldigvis er den ikke så let at forveksle med andet.
Læs mere om vandstæren KLIK HER
Se også gruppen Vandstære på Facebook KLIK HER